De frække ord

De "frække" ord

Der bruges en række fagudtryk - "frække" ord - i forbindelse med produktion af øl. For at fjerne mystikken gennemgåes nu ølproduktionen på et meget overordnet niveau.

Ølproduktion foretages normalt i flere steps:

1. Maltning. Kornproduktet, fx byg, fugtes og udsættes for en styret spiring, hvorefter det tørres. Herved dannes en række nyttige enzymer, og stivelsens omdannelse til sukker sættes igang. Tørringen kan foretages på mange måder og giver malten farve og aroma. Mørk malt dannes ved højere temperaturer og i fugtigere omgivelser i forhold til den lyse malt.

2. Mæskning. Knust malt tilsættes vand og opvarmes. Herved omdannes maltens stivelse til sukker, der er den kommende gærings næring.

3. Urtseparation. Substansen fra mæskningen filtreres, så maltresterne - kaldet Masken - separeres fra væsken, der kaldes den søde urt. Masken er et spildprodukt, der anvendes som kreaturfoder.

4. Urtkogning. Urten koges blandt andet for at sterilisere den, og der tilsættes humle og andre smagsstoffer. Den kaldes nu den bitre urt.

5. Gæring. Gær tilsættes, enten i form af rendyrkede mikrosvampe eller ved at mere eller mindre tilfældige af slagsen "slår ned" i urten. I det sidste tilfælde bliver resultatet en såkaldt vildgæret øl. Gærcellerne omdanner sukker til blandt andet alkohol og CO2. Der er 2 forskellige rendyrkede gærtyper: Overgær og undergær. Navnene kommer fra, hvor i gæringskarret gæringen foregår. Overgæret øl kaldes for Ale. Pilsner øl er undergæret.

6. Tapning. Inden tapningen foretages der ofte en filtrering og pasteurisering for at sikre øllets ensartethed og holdbarhed. For trappistøls vedkommende er det imidlertid ikke gængs latin. Derimod foregår der ofte en sidste gæring, når øllet er kommet på flaske.