En Trappist er en katolsk munk. Denne munkeorden kan føres helt tilbage til 1098, hvor der oprettedes et kloster i Cîteaux, Frankrig. Hermed var Cistercienserne blevet dannet. De levede efter strenge regler vedrørende: Lydighed, stilhed, nøjsomhed og ydmyghed. Dagligdagen bestod af arbejde, studier og meditation.

Hvad er en Trappist?

Cistercienserne dannede hurtigt klostre over hele Europa. Fra 1400-tallet og frem var der flere interne stridigheder i munkeordenen blandt andet gående på, hvor strenge klosterreglerne skulle være.

En gruppe af munke fra klosteret La Trappe i Soligny, Frankrig mødte i 1600-tallet modstand fra andre cisterciensere, da de valgte at tolke klosterreglerne strengt og lægge vægt på et strikt asketisk liv. På trods af dette opretholdt de deres egne regler, og hermed var Trappisterne blevet en realitet.

Efter den franske revolution i 1789 var det ikke længere tilladt at lade sig tilknytte en religiøs orden. Trappisterne blev fordrevet og mange valgte at tage til Schweiz. Fra 1815 kunne Trappisterne vende tilbage til Frankrig, hvad nogle så valgte at gøre. I starten af 1900-tallet var der ca 3.700 trappistmunke i mere end 50 trappistklostre, hvoraf de 44 var i Europa.

Den nuværende Trappist munkeorden er en afart af Cistercienserordenen og blev formelt dannet i 1892.

Ordensdragten består af en gråhvid uldkappe med vide ærmer og en bred læderrem om livet. Dertil kommer en sort uldhætte med to brede bånd der går ned fortil over den gråhvide uldkappe. Se billedet under "Trappistøl generelt".