Mad med øl
Mad, hvor vin er en af de vigtige ingredienser, er velkendt, hvor imod mad med øl er langt mindre kendt - og det er en skam!
Der er skrevet flere bøger om emnet, og følgende to kan anbefales:
"Maden til øllet" af Claus Meyer, Anders Ewald og Jørgen Mønster Pedersen
og
"Politikkens bog om ØL" af Rolf Nielsen.
Begge fra Politikkens Forlag.
Min favoritopskrift er hentet fra sidst nævnte bog:
Grydeskinke i mørk lager.
Ingredienser (4-6 personer)
1,5 kg fersk skinke eller trimmet svinebov
20 g smør / 1 spsk olivenolie
salt og peber
1 frisk rød chili
4 skalotteløg
1 porre
1 gulerod
1 stjerneanis
1 liter bouillon
0,5 l mørk lager.
Skinkestykket brunes omhyggeligt i smør/olie. De snittede grøntsager vendes i gryden. Skalotte og finthakket chili tilsættes. Bouillon og lagerøl hældes over. Salt, pebber og stjerneanis doseres.
Kog op og skru ned for varmen. Retten skal simre 2 timer.
Skinkestykket tages op og dækkes til, mens sovsen blendes, jævnes let eller monteres med smør.
En Chimay Bleu eller Rochefort 8 bruger jeg i stedet for en mørk lager. Jeg serverer den samme slags øl til maden, som skinken har kogt i.
Som bilag til maden serverer jeg små kartofler, der er kogt og derefter ristet samt broccoli for at give lidt farve til maden.
Velbekomme !
|