Brygudstyr
Som hjemmebrygger kan du bruge meget forskelligt udstyr. Det vi anvender er følgende:
Maltkar med si bund
Kværn.
For at enzymerne ved mæskningen skal komme til at nedbryde stivelse og proteiner knuses malten.
Til det formål anvender vi en kværn, der drives rundt af en elektrisk boremaskine.
Kedlen.
Malten hældes i vand, her 25 liter, og opvarmes til fx 68 grader og i en tid, der afhænger af, hvad den aktuelle opskrift angiver. Herved omdannes stivelsen i malten til sukker, der senere skal bruges som næring for gæren.
Denne proces kaldes mæskning
Det sukkerholdige vand, der kaldes den søde urt, adskilles fra maltresten, der kaldes mask. Det gøres ved at malten ikke hældes direkte i kedlen, men i et maltkar, der har en si som bund. Maltkarret placeres i kedlen.
Adskillelsen sker ved, at maltkarret løftes op og væk fra kedlen.
Når maltkarret er fjernet, og kun den søde urt er tilbage sættes kedlen til at koge. Forskellige humler tilsættes på tidspunkter opskriften angiver.
Når kogningen, der typisk taget 60 minutter, er oversået, skal vædsken, der nu kaldes den bitre urt køles ned til fx 20 grader, så gæren uden at blive ødelagt kan bruge den og danne CO2 og alkohol.
Modstrømskøler
Kølingen kan foretages på mange måder. Vi anvender en modstrømskøler, hvor den bitre urt løber i et rør, der er omsluttet af et andet rør, hvor igennem koldt vand løbet den modsatte vej ifht den bitre urt.
Den afkølede bitre urt løber ned i en gærspand, og den bitre urts vægtfylde måles med en flydevægt. Derefter tilsættes gæren, og efter ca 7 dage er gæringen næsten stoppet. Den gærede bitre urt flyttes nu over i et nyt gærkar, og bundfaldet efterlades i det gamle. Vægtfylden måles igen, og forskellen fra før angiver, hvormeget sukker gæren har spist og dermed alkoholprocenten, der er opnået ved gæringen.
Efter nogle uger tilsættes lidt sukker, og øllet kommer på flasker og lukkes med kapsler.
Den sidst tilsatte sukker får gæren til at lave lidt ekstra CO2, som først frigives, når øllen åbnes og danner det perlende skum.
